Mit navn er Mini - men lad mig med det samme sige, at navnet er lidt misvisende! For jeg er en kvinde med en smuk figur i størrelse 44. Det er én af grundene til, at jeg gennem kurser gerne vil hjælpe andre kvinder og piger til at kunne klæde sig smukt uanset størrelse og med øje for netop din kropstype, hvilket kan have sine udfordringer, når man står i tøjbutikkernes prøverum og ikke passer ned i beklædningsindustriens standarder, og modens luner ikke klæder ens figur.

 

Det er her et kursus i syning og tilretning hos The Little Difference kan gøre den helt store forskel. Hvor tøj og mode ikke bliver noget, du skal passe ned i, men noget der kommer til at passe dig.

 

Jeg er udlært skrædder, designteknolog og beklædningskonstruktør og har altid arbejdet med mine hænder og min kreativitet, hvilket har været med til at forme mit arbejdsliv. For mig har kreativ leg og det at skabe gennem godt håndværk altid givet mig meget stor glæde og tilfredsstillelse. En glæde og tilfredsstillelse jeg gerne vil dele ud af.

EN KVINDE MED FORMER
OG KARAKTER

Må jeg byde dig velkommen til huset I hjertet af Roskilde i det vidunderlige gamle Felix Møllers Bogtrykkeris tidligere kontorlokaler ud mod det charmerende Karen Olsdatters Stræde. Hvor min drøm om kursusvirksomhed er blevet til virkelighed.

De to hyggelige lokaler danne rammen om mine sy- og tilretningskurser, hvor kvinder og piger i alle former, størrelser og aldre vil kunne lære rigtig meget om godt fit, kropstyper og hvad der klæder en, syteknikker og kreativet – de bedste grunde til at sætte sig ved symaskinen – og forkæle sig selv.

ET HUS MED HISTORIE
OG KARAKTER

EN HUND I HUSET

Molly er min PA – personlige assistent – og meget ofte tilstede i sylokalerne i Roskilde, hvor hun er med til at holde humøret højt og holder øje med alt, hvad der foregår – både inden- og udenfor systuen fra sin faste plads i vinduet. Det er også hende, der sørger for at jeg i løbet at dagen husker at få strukket benene og får lidt luft, når jeg ellers er dybt optaget af konstruktion bag skærmen eller test og produktion ved symaskinen. 

Molly er ikke en stor og farlig hund. Hun er mest af alt en legetøjshund og går under tilnavnet Hyggedyret.

Hun er det man kalder en allergi-venlig hund, som har hår og ikke pels og dermed ikke fælder, hvilket er meget praktisk på en systue :-)

Stedet hvor kreativteten får hjælp til at blomstre

Huset i Karen Olsdatters stræde

 

I TILFÆLDE  AF SNUE

Anna Ahrenkilde Dons er ikke fast tilknyttet The Little Difference, men er en god ven af huset. I tilfælde af at jeg skulle komme til at lægge mig en enkelt gang med snue, så springe Anna til som underviser på syholdene.

En rigtig god aftale for alle at have i baghånden, når der er tale om flere kursisters kalendere, der ellers skal passe sammen ved ombookning.

 

Anna er udlært skrædder og har mange års erfaring med at sy. 

Hun vil sagtens kunne hjælpe med at forcere eventuelle vanskeligheder ved symaskinen. 

  • Instagram - The Little Difference
  • Facebook - The Little Difference
  • LinkedIn - The Little Difference

THE LITTLE DIFFERENCE

Karen Olsdatters Stræde 6, 4000 Roskilde

27 14 40 03 | mini@thelittledifference.dk