Eftermiddags syhold
At sy er kreativt, sjovt og sundt
​
Eftermiddags syholdet er for dig, der har tid i dagtimerne. Her er plads til både ældre og unge, så hvis du er pensionist eller studerende, på barsel, har skiftende arbejdstider eller på anden måde har dagtimerne fri, så er du meget velkommen på holdet. Syprojekterne kan være lige så forskellige som kursisterne. Om det er tøj til den forandrede figur i forhold til alder eller før og efter en graviditet, der skal sys til, lyst til at sy børnetøj eller noget helt trejde – holdet bygger grundlæggende på samme principper som The Little Differences øvrige syhold med stort fokus på godt fit, klædelige snit og skæringer i forhold til kropstype og personlighed. Sammen finder vi frem til projekterne ud fra dine ønsker og dit niveau, så du både bliver udfordret, lærer og lykkes med din syning.
​
​
Generelt for The Little Difference.
​
Syholdet er for alle uanset størrelse, form, alder og syerfaring.
Du behøver ikke kunne sy for at melde dig, bare lysten er der. Så skal jeg nok hjælpe dig derfra. Du er også meget velkommen, hvis du allerede kan sy, men ønsker ny inspiration, teknikker, tilrettede grundforme og dedikeret sytid.
​
The Little Difference hold er små, Max 6 kursister pr. hold, hvilket giver meget tid til den enkelte og er med til at sætte en meget hyggelig stemning.
​
Hvilket syprojekt, du ønsker at arbejde med,​ står dig frit for. Vi vil tage en snak om ønsker, forventninger og kunnen, og så vejleder jeg dig så du vil få mest muligt ud af dit sykursus hos The Little Difference.
​
The Little Difference har opsyede kjole-, nederdele- og buksegrundforme i fuldt size set (str. 32-52), som du kan prøve og tage udgangspunkt i. Så er du lidt hurtigere i gang.
​
Jeg forhandler også nogle fantastiske og meget brugervenlige snitmønstre fra virksomheden How To Do Fashion - mønstre jeg selv er meget glad for at bruge og derfor varmt anbefaler.
​
Du kan også medbringe dit eget mønster, hvis du har et, du gerne vil prøve kræfter med, eller hvis du har et stykke tøj du er glad for og derfor gerne vil prøve at reproducere.
Hvad du skal have med for at deltage?
​
Selv er jeg glad for at bruge mit eget syværktøj, jeg kender det, og ved at det er iorden. Men det er måske ikke jer alle, der har en hel syværktøjskasse stående. Og det er også i orden. The Little Difference er leveringsdygtig i det meste.
​
Du er meget velkommen til at medbringe symaskine, hvis du helst vil sy på din egen. Men hvis du ikke har en symaskine, så har jeg nogle rigtig gode og ikke for komplicerede nye Pfaff symaskiner på systuen.
​
Medbringe et par behagelige indesko, meget at din tid vil du bruge stående ved konstruktionsboret, og vi vil gerne undgå at gulvet bliver sølet til, når nu det fyger rundt med stof og mønsterpapir.
Derudover skal du selvfølgelig have stof med til det du gerne vil sy. Lagenlærred eller stout, som det også kaldes, som vi bruger til at sy prøvemodeller op i, kan du købe her hos The Little Difference.
​
Jeg glæder mig rigtig meget til at se dig på systuen.