Aftensyhold hos
The Little Difference
At sy er kreativt, sjovt og sundt
​
Du kan gå til rigtig mange ting. At gå til syning er godt, fordi du her får mulighed for at arbejde med dine hænder og din kreativitet og derigennem skabe noget unikt.
​
På The Little Differences syhold hjælper jeg dig, så du får mulighed for at lave dit helt eget velsiddende og smukke tøj. Jeg vejleder dig, så snit, skæringer og udtryk passer til din personlighed og din kropstype.
Du får også masser af tips, tricks og inspiration med på vejen til hvordan du ved små forandringer kan lege med dine mønstre og lave nye udtryk ud fra samme mønster, og så du kan forsætte på egen hånd hjemme.
Hovedfokus vil være på, at du lærer at se, hvor din krop adskiller sig fra standarder gennem tilretning af dine syprojekter, så du kan sy tøj, der sidder smukt på din krop, og som du bliver glad for.
​
Hovedformålet er, gennem at lære om godt fit, tilretning af og arbejdet med dine mønstre, at du når dertil, hvor den kreative del virkelig tager over og tiden ved symaskinen bliver til magisk leg.
​
​
Syskolen The Little Differenc Sylokalet på Dronning magrethes vej, hvor vi konstruerer, syr, inspirerer hinanden og hygger os.
Generelt for The Little Difference.
​
Syholdet er for alle uanset størrelse, form, alder og syerfaring.
Du behøver ikke kunne sy for at melde dig, bare lysten er der. Så skal jeg nok hjælpe dig derfra. Du er også meget velkommen, hvis du allerede kan sy, men ønsker ny inspiration, teknikker, tilrettede grundforme og dedikeret sytid.
​
The Little Difference hold er små, Max 6 kursister pr. hold, hvilket giver meget tid til den enkelte og er med til at sætte en meget hyggelig stemning.
​
Hvilket syprojekt du ønsker at arbejde med​ står dig frit for. Vi vil tage en snak om ønsker, forventninger og kunnen, og så vejleder jeg dig så du vil få mest muligt ud af dit sy kursus hos The Little Difference.
​
The Little Difference har opsyede kjole-, nederdele- og buksegrundforme i fuldt size set (str. 32-52), som du kan prøve og tage udgangspunkt i. Så er du lidt hurtigere igang.
​
Jeg forhandler også nogle fantastiske og meget brugervenlige snitmønstre fra virksomheden How To Do Fashion - mønstre jeg selv er meget glad for at bruge og derfor varmt anbefaler.
​
Du kan også medbringe dit eget mønster, hvis du har et du gerne vil prøve kræfter med, eller hvis du har et stykke tøj, du er glad for og derfor gerne vil prøve at reproducere.
​
Hvad du skal have med for at deltage?
​
Selv er jeg glad for at bruge mit eget syværktøj, jeg kender det og ved at det er iorden. Men det er måske ikke jer alle, der har en hel syværktøjskasse stående. Og det er også i orden. På The Little Difference syskole er vi leveringsdygtig i det meste.
​
Du er meget velkommen til at medbringe symaskine, hvis du helst vil sy på din egen. Men hvis du ikke har en symaskine, så har jeg nogle rigtig gode og ikke for komplicerede Pfaff symaskiner på systuen.
​
Medbringe et par behagelige indesko, meget af din tid vil du bruge stående ved konstruktionsboret, og vi vil gerne undgå at gulvet bliver sølet til, når nu det fyger rundt med stof og mønsterpapir.
Derudover skal du selvfølgelig have stof med til det du gerne vil sy. Lagenlærred eller stout, som det også kaldes, som vi bruger til at sy prøvemodeller op i, kan du købe her hos The Little Difference.
​
Jeg glæder mig rigtig meget til at se dig på systuen.