Dorthe havde hovedsageligt syet til sine børn, før hun startede med at gå til syning hos The Little Difference. Men hun har over nogle sysæsoner udvidet sit reportiore en hel del. Udover det sytekniske, konstruktion og tilretning har Dorthe arbejdet meget med i snit, design og stil at finde sig selv rent stilmæssigt i et skifte fra ung småbørnsmor til hendes nu mere modne udtryk som en kvinde med karriere og ægtemand og større børn. Det har været og er forsat en meget spændende udvikling at være vidne til. 

Før Kirsten startede med at gå til syning hos The Little Difference havede hun syet en del. Men hun var træt af, at hun aldrig blev rigtig tilfreds med resultatet af hendes syprojekter, hverken i finish eller i pasform. Kirsten har i den grad også fået øjnene op for hvor smukke hendes kurver er, også selv om vi ikke taler om en størrelse standard 38 konfektion. En erkendelse der i mine, hendes og jeg tænker hendes heldige mands og mange andres øjne er med til at gøre verden meget smukkere. 

Vuloptious woman et udtryk min mand en gang brugte til at beskrive mig. Et udtryk jeg er kommet til at holde meget af. Og et udtryk jeg ville bruge til at beskrive Bente. En smuk kvinde, der ikke er bange for at vise sine flotte kurver. Før Bente startede til syning hos The Little Difference havde hun syet en hel del, også hos andre dygtige undervisere. Så det sytekniske er der ret godt styr på og Bente prioterer hovedsageligt designet, sparringen - også med hendes medkursister - konstruktionen og tilretningen, når hun er hos The Little Difference. Resten klarer hun oftest på egen hånd hjemme. En rigtig god måde at flytte sig meget i sin syning.

Kirstens havde ikke, før hun startede med at gå til syning hos The Little Difference, særlig erfaring ved symaskinen men ønskede rigtig meget at kunne sy sit eget tøj, der passede netop hendes figur og præferencer. Det tog os lidt tid at få pejlet os ind på netop Kirstens ønsker til snit og skæringer, og hun var tæt på at kaste håndklædet i ringen, men så landede vi en rigtig god snitudvikling ud fra Kirstens personlige kjolegrundform, som hun havde det rigtig godt i, og som klæder hendes figur og personlighed rigtig godt. Og så gik det ellers bare derudaf med kjole efter kjole med forskellige variationer i detaljer og metervare, og glæden ved at sy og skabe er nu helt i top. Kirsten har netop kastet sig over bukser som det næste projekt.

Marianne havede syet noget, inden hun startede med at gå til syning hos The Little Difference. Hun ønskede at øge detaljegraden i sin syning og arbejde med bedre pasform i sine personlige syprojekter og så selve det at sætte dedikeret tid af til sin syning. Marianne er, når jeg møder hende i hverdagen om aftenen på systuen, en meget praktisk kvinde - ofte klædt i jeans og transporterer sig på cykel med vindjakke og cykelhjelm. Det sjove og skønne er, at syprojekterne ofte er meget anderledes. Farver og print kan der godt være knald på, men silhouetter, snit og skæringer er meget feminine og elegante. Og jeg elsker det, at man kan have mange facetter i sig, også i sin garderobe.

Før Hans Henrik startede med at gå til syning hos The Little Difference havde han ikke siddet ved en symaskine siden symaskinekørekortet blev taget i femte klasse. Hans Henrik er en højest dedikeret herre, og når han gør noget, så går han all in. Han har i rigtig mange år dyrket tangoens fantastiske verden, og da hans hidtil faste syerske (et kvindeligt familiemedlem) poklamerede at hun ikke ville sy hans tangotøj mere, og det er for dyrt at rejse til Argentina eller en anden eksotisk destination, hver gang en tangobuks er slidt op, tog den handlekraftige herre den beslutning at melde sig på syhold for selv at lære det. Det er blevet til disse flotte oceanblå tangobukser, flere i støbeskeen og en skjorte undervejs.

Kartine havde ikke syet så meget til sig selv, inden hun startede til syning hos The Little Difference, og hun startede derfor med noget enkelt - en nederdel i A-form med bærestykke. Hun har siden lavet en fin kimonoinspireret, lille, let jakke og arbejdet med en buksedragt ud fra købemønster, som ikke gik helt så let, da to forskellige størrelser skulle kombineres. Hun har derfor indset den store fordel ved den personlige grundform i forbindelse med at ville sy sit eget tøj.

Nina har syet og strikket i mange år, inden hun startede hos The Little Difference - både hos andre dygtige, private undervisere men også i "offentligt" aftenskoleregi. Sidstnævnte er hun gået helt væk fra, for som hun siger: Det er meget svært at løfte sin syning, når normeringen er for høj og underviserens tid til den enkelte kursist bliver for lille. Her ses hun i en enkel, let jakke/cardigan, men lavet ved egen quiltning - en proces der kræver præcision og tålmodighed. Dedikeret sytid, sparringen og hyggen med medkursister sætter Nina højt. Og arbejdet med det kreative er et afstressende ophold i hverdagen.

Suzanne havde både syet og strikket en hel del, inden hun begyndte hos The Little Difference. Men hovedsageligt for sin voksne datter, i hvert fald hvad syning angik. Og til sig selv havde hun mest syet i jersey. Så at sy og få tilrettet til sig selv i faste metervarer var et lidt nyt og uprøvet farvand. På en rejse til Paris havde hun hjembragt den flotte fuchsia-farvede uld, som blev hende første projekt. Siden er det blevet til mange flere. Som mange andre er Suzanne ikke en standard, hun er lav og den personlige tilretning er derfor en meget vigtig del og grundpille i hendes syning, som det er og bør være i andres, hvis man gerne vil opnå gode syresultater.  Suzannes datter har også på egen hånd samlet synålen op og er blevet dygtig til selv at sy, og det er jo også en gave, som jeg også kender fra mig selv: At kunne dele en interesse på tværs af generationer.

​

Kirsten en skøn kvinde med en figurmæssig udfordring, som jeg ofte har hørt i mit arbejde med beklædning. Hvis det passer over hofte og lår, er det alt for stort i talje og på overkroppen, og hvis det skal passe i taljen, så kommer jeg slet ikke ned i det. En klassisk problematikm hvis man har det, man i populærdamebladene ofte beskriver som en pæreform: Stor hofte, lille talje og mindre brystmål. Især bukseindkøb kan være et helvede. Det er en form og en figur, som konfektionen ikke tager meget hensyn til, og det gør den ikke, da det tager tid i konstruktion at arbejde med det store spring på målene, og tid er penge. Men hvis man tager tiden, kan det bestemt lade sig gøre at skabe meget smukt tøj til denne smukke og i mine øjne meget kvindelige figur. 

​

Med en personlig bemærkning vil jeg tilføje, at der er kun ét godt svar til spørgsmålet: "Ser min numse stor ud i denne kjole eller disse bukser?" Min partner har lært det: "JA, dejlig stor!" Husk det er kontraster, der ofte gør livets mange aspekter spændende.

Jane havde syet en del, før hun startede hos The Little Difference - også hos andre dygtige undervisere. Hendes stil både i hverdagen og til særlige lejligheder er der godt styr på, hun er til det enkle, elegante udtryk med grafiske snit og skæringer. Og så må der gerne være knald på farverne, og det klæder Jane utrolig godt. Jane er rigtig god til at gentage et syprojekt op til flere gange, bare med små varianter i snitudviklingen og så i nye metervarer. Det er en rigtig god måde at lære at sy på og en god måde at udvide sin hjemmesyede garderobe med velsiddende tøj. For når man først har brugt tid på at udvikle et godt mønster, så gælder det om at bruge det. Det er dér, al den megen konstruktion, tilretning og tilpasning betaler sig.

Jeg kan faktisk ikke helt huske, hvor meget Anne havde syet, før hun startede med at sy hos The Little Difference. Hun startede hos mig, fordi hendes gode veninde Jane havde fortalt om min lille og hyggelige syskole, og hun har nu gået her sammen med Jane en del sæsoner. Det er en god måde at bruge tid sammen. Man kan få talt sammen, hygget sig og en del flotte og velsiddende syprojekter er det også blevet til. Og så er det også en god måde at drosle ned på. Som Anne en gang sagde til mig - og det havde jeg slet ikke selv tænkt på - "Det kræver præcis så meget koncentration, at jeg ikke samtidig kan have alle dagens andre tanker fra arbejde og møder i hovedet, og det er så med til at give plads til at få slappet af i hovedet”. Wow, tænker jeg, det er jo helt yoga agtigt og så får man endda et smukt stykke tøj ud af det hen ad vejen. 

Kristine var fuldstændig nybegynder udi syningens verden, da hun startede med at gå til syning hos The Little Difference. Hun havde kort forinden stort set lært sig selv at strikke (hun har selv strikket den flotte cardigan med bomberne) og nu har hun med samme utrættelige iver kastet sin kærlighed på syningen. Med ønsket om tøj, der passer hendes krop, højde og personlige ønske til stil og fremtoning er hun i fuld gang med at skabe sin egen personlige garderobe.

​På billederne ses hendes første syprojekt: En smuk, klassisk nederdel i uld lavet ud fra hendes personlige nederdelsgrundform.

Gerda havde syet en del, inden hun begyndte at gå til syning hos The Little Difference - også hos andre dygtige undervisere. Hun er meget dedikeret når hun syr og tingene skal være i orden. Når vi runder af fra gang til gang plejer jeg at tage en runde og tale med de enkelte kursister om, hvad de kan arbejde med hjemme til næste gang vi ses (“lektier”), og her har Gerda næsten altid prioriteret sin tid, så hun har nået så lang som muligt. Det en selvsagt med til, at man når længere med sine syprojekter og sin læring og får mest muligt ud af at gå til syning. 

På billederne bærer Gerda en pyntebluse, som er skabt ud fra et personligt grundmønster, hvorefter der er blevet draperet en flot og enkel halsudskæring. Først blev pynteblusen syet op i en lækker bomuld og siden i en lidt mere syteknisk drilsk silke. Begge blev rigtig flotte og bliver ofte brugt. På det sidste billede har Gerda en jakke på syet efter et af How To Do Fashions mønstre, nr. 22 Tangier. Det er blevet tilrettet Gerdas figur, og der er også fortaget enkle design hacks. Bærestykket på ryggen er forlænget, og frakken er blevet forkortet til en jakke. Meget vellykket.

Connys indgangsvinkel til at lære at sy var anderledes end de flestes. Conny væver og har gjort det længe, hun væver de mest fantastiske mønstre, teknikker og metervarer. Lad mig sige det, som det er: Conny er en nørd ved sine væve, og det er da noget af det bedste, for nørder har en fest med det, de nørder med. Men alle disse metervarer er jo først rigtig noget værd, når de bliver omformet til noget, man kan bruge på en eller anden måde, og her er beklædning jo en rigtig god og brugbar måde. Derfor har Conny kastet sig over syningen, og også her elsker hun at være i den kreative, skabende proces, sommetider så hun næsten helt tager pusten fra mig med designidéer og ukonventionelle snit og skæringer, hvor der skal tænkes en ekstra gang. Og så skal man ikke være bange for at eksperimentere og teste, hvilket bliver en sjov proces. Nogle gange lykkes det og andre gange ikke helt, men den kreative leg lever.

Signes ønske til hendes syprojekter, da hun startede med at gå til syning hos The Little Difference, var at udvide den selskabelige del af hendes garderobe. Tøj der ville egne sig til en tur i teateret, på udstilling eller i selskab, gerne også på rejser. Noget hun ville føle sig elegant og velklædt og tilpas i. Så det er mantraet, vi har arbejdet ud fra. Den blå nederdel var, som det ses, ikke helt færdigt, da billederne blev taget. Men det vidner bare om at syning og det at skabe sit eget tøj og sin egen garderobe er en proces, der tager tid, hvis man skal lykkes med det. Og for mig er det også noget at det, man gerne må gøre op med i forhold til modeindustriens misforståede vinkel på beklædning. Lægger man tid og kræfter i noget, er der desto større sandsynlighed for, at man kommer til at holde af det og derigennem passer på det. Og det skal siges, at Signe blev færdig med nederdelen og havde den med på en dejlig tur til Rom.

Susanne lidt af et livsstykke, som havde syet en del inden hun begyndte at gå til syning hos The Little Difference. Jeg mener at huske, at hendes mand havde spurgt: "Hvorfor gå til syning? Du kan jo godt sy." Og det er helt rigtigt. Men det begavede svar var for sparringen og inspirationen, både fra underviser men også fra medkursisterne, og så det at man bliver holdt fast i den kreative og skabende proces. Og som så meget andet her i livet får man ikke tid til det, man gerne vil. Det er noget man skal tage og prioritere, og så kan det være rigtig godt med fast afsat sytid. Susanne er meget detaljeorienteret og giver sig god tid til præcision i sine syprojekter, hvilket man også kan se på resultaterne.

Berit havde syet en del på egen hånd til sine døtre og til sig selv, hovedsageligt i jersey, før hun begyndte til syning hos The Little Difference. Her har jeg over nogle sæsoner været vidne til et kæmpe udvikling, både i det sytekniske, i selve forståelsen for personlig tilretning, snitudvikling og konstruktion og meget interessant et tiltagende mere og mere feminint og stærkt personligt udtryk, hvilket jeg finder så spændende. Tag ikke fejl "to be female and feminine can be very powerful when you can balance it”.

Else er for mig en helt særlig kursist. Hun er min mor og for mange år siden var det hende, der lærte mig at sy. Nu er det mig, der guider hende i hendes syprojekter. I min familie har der været kvinder, der har været dygtige til håndarbejde i flere generationer. Det at kunne noget med nål og tråd og ved en symaskine er jeg vokset op med. Det er noget der i mange familier og i nyere generationer desværre en gået tabt. Det er synd og skam, og det er faktisk også et problem. Førhen kunne man for eksempel selv lave små reparationer og omforandringer eller man havde en i familen, der kunne. Og det er faktisk ikke så let at finde nogen, der gør sig i den slags professionelt, da folk ikke vil betale det, det skal koste. Håndværket bag håndarbejde bliver desværre ikke vægtet på lige fod med andre håndværksfag. Og derfor smider man ud i stedet for. En på mange måder kedelig udvikling.  

På billederne bære min mor et smukt sæt, hun har syet til sin 70 års fødselsdag, lavet efter How To Do Fashions snitmønster nr. 5 Århus, tilrettet til hendes figur og opsyet i en metervare, der gennem dets print afspejler en del af hendes grønlandske kulturarv på mødrene side. Endnu et aspekt, som det at sy sit eget tøj øger muligheden for, og som der tidligere og i andre kulturer har været og er større tradition for. Men som faktisk også er en meget spændende indgangsvinkel til beklædning, identitet og personlig stil.