top of page

SYHOLD FOR BEGYNDER

At sy er kreativt, sjovt og sundt 

​

Du kan gå til rigtig mange ting. At gå til syning er godt, fordi du her får mulighed for at arbejde med dine hænder og din kreativitet og derigennem skabe noget unikt.

​

IMG_7556.jpg

Jeg vil præsentere Anna – en meget dygtig syer, som det er lykkedes mig at få til at undervise mit nyoprettede Syhold for begyndere.

Generelt for The Little Difference syskole.

 

The Little Difference hold er små, max 6 kursister pr. hold, hvilket giver god tid og er med til at sætte en meget hyggelig stemning. 

​

Som nybegynder har du nok ikke en hel syværktøjskasse stående, og det betyder ikke noget, for på The Little Difference syskole er vi leveringsdygtig i det meste.

​

Du er velkommen til at medbringe din egen symaskine, hvis du har en. Men hvis ikke, så har The Little Difference syskole nogle rigtig gode og ikke for komplicerede Pfaff symaskiner på systuen.

​

Medbringe et par behagelige indesko, vi vil gerne undgå at gulvet bliver sølet til, når nu det fyger rundt med stof og mønsterpapir.

​

Til dit første sy projekt - muleposen - leverer The Little Difference stof.

​

På et tidspunkt skal du selvfølgelig have stof med til det næste, du gerne vil sy. Det er en god ide at tale med Anna om, hvilket stof der vil være velegnet til dit syprojekt, så du ikke får valgt en for svær metervare. 

 

Lagenlærred, eller stout som det også kaldes, som vi bruger til at sy prøvemodeller op i, kan du købe her hos The Little Difference.

​

Anna i egne ord

​

Jeg hedder Anna og er oprindeligt uddanne skrædder, i dag er det ikke mit arbejde, men jeg syr meget i min fritid. Særligt når jeg skal til fest, eller jeg har en klar idé til, hvad jeg vil have på til en særlig lejlighed. Jeg elsker det kreative og håndværksmæssige arbejde ved symaskinen. 

 

Jeg er snart at finde hos THE LITTLE DIFFERENCE som underviser på begynderholdet. Dette hold er for dig, der måske aldrig har syet før, i hvert fald ikke siden symaskinekørekortet i Folkeskolen ... eller som er kommet så langt væk fra syning, at dine færdigheder trænger til en grundig afpudsning. 

​

På begynderholdet starter vi med at lære symaskinen at kende ved at sy noget meget enkelt som f.eks. en mulepose eller et pudebetræk, og derefter tager vi fat på en let syopgave, som eksempelvis at sy en nederdel eller en kimono.

​

Jeg glæder mig rigtig meget til at møde dig på The Little Differences systue til hyggelige, lærerige og kreative timer i efteråret. 

systue2_edited.jpg
bottom of page